Om Nuno Organic

Jeg startede Nuno i 1999 for at fremme salget af økologiske produkter til de allermindste.

Det hele startede med en hjemmeside - udelukkende med økologiske bamser. Kort efter kom babytøjet til og et par år senere åbnede fysisk butik i Skibby sideløbende med netsalget.

Det var den spæde start, både for økologisk tøj og netsalg, sideløbende blev der trykt kataloger som kunne sendes ud i hele landet.

Filosofien var at sælge høj kvalitetsprodukter til babyer og børn, produceret i Europa og af økologisk uld eller bomuld. 

Selvom netsalget voksede, var det min vision, at kendskabet til økologisk babytøj skulle ud i hele Danmark. I 2004 startede jeg som agent for tyske producenter af økologisk tøj, nu kunne tøjet præsenteres på modemessen i Bella Centret og den vej finde ud til flere butikker i hele landet. 

Med årerne kom flere og flere producenter til i form af agenturer. En skarp CSR profil, gjorde det let at skille dem ud som var interessante. Alt skulle produceres i Europa, kort transportvej fra fabrik til forbruger. Derfor er flere tyske producenter i porteføljen hos Nuno. Tyskland har i mange år arbejdet med miljø og udvikling af produkter, der opfylder strenge krav indenfor certificering af økologiske tekstiler. 

Engel, som var startskuddet på engrosdelen, har en af de mest gennemarbejdede og ideologiske filosofier indenfor miljø. Udover strenge krav til råvarer i form af økologisk certificering, skal alle underleverandører bo i en max 50 km radius fra Engel, der ligger i Stuttgart. Det sociale aspekt overfor medarbejderne er ligeledes en grundsten hos Engel. En fast del af Engels overskud går til integration af flygtninge i lokalområdet. 

Det er derfor med stolthed, at jeg fortsat arbejder som agent for firmaet Engel. Og da Engel i 2014 introducerede Engel Sport, med luksus sportstøj i økologisk uld, silke og elastan var jeg ikke i tvivl - dette ville blive en succes og jeg ville være med.

Engel bruger penge på udvikling af produkter i høj kvalitet, de giver en fair løn til deres medarbejder og arbejder målrettet på at leverer produkter af højeste kvalitet. Engel bruger ikke deres penge på fancy reklame kampagner, og derfor er der ikke mange i Danmark som kender Engel Sport. Men dem som har prøvet deres produkter, vender tilbage og vi får så meget positiv feedback. 

Jeg  har valgt at lave en webside med salg af produkter fra Engel Sport, derudover kan du på Nuno Sport også finde sutsko fra Haflinger, når dine fødder kommer hjem og har brug for komfort og kunne slappe af. Vi tilbyde inden længe også uld sokker fra Hirsch Natur i økologisk uld.

Jeg håber du vil nyde din sport endnu mere, nu med mulighed for at være i ført det bedste inderst. Du kan læse mere om produkterne i afsnittet "Om Produkterne"

Du kan også følge Nuno Sport på Facebook, hvor du er velkommen til at lægge billeder op på væggen, og give din feedback til Nuno Sport.

Du kan læse mere om Engel Sport  www.engel-sport.com

Rigtig god fornøjelse

Anni